Tyske kasus: Nominativ, akkusativ, dativ og genitiv

På tysk er det vigtigt at forstå begrebet kasus for at kunne bruge grammatikken korrekt. Der er fire kasus: Nominativ, akkusativ, dativ og genitiv. Hver kasus har en specifik grammatisk funktion, der angiver substantivers, pronominers og artiklers rolle i en sætning.

 

Nominativ kasus

Nominativ bruges til subjektet i en sætning, den enhed, der udfører handlingen. På engelsk svarer det til subjektet i en sætning.

Eksempler:

1. Der Hund bellt. (Hunden gør.)
2. Die Katze schläft. (Katten sover.)

 

Akkusativ kasus

Akkusativ bruges om det direkte objekt i en sætning, den enhed, der modtager handlingen. På engelsk svarer det til objektet i et transitivt verbum.

Eksempler:

1. Ich sehe den Mann. (Jeg ser manden.)
2. Sie liest ein Buch. (Hun læser en bog.)

 

Dativ kasus

Dativ bruges til det indirekte objekt i en sætning og angiver, til hvem eller for hvem handlingen udføres. På engelsk oversættes dette ofte med præpositionerne "to" eller "for".

Eksempler:

1. Er gibt dem Kind einen Apfel. (Han giver barnet et æble.)
2. Ich helfe meinem Freund. (Jeg hjælper min ven.)

 

Genitiv kasus

Genitiv bruges til at vise besiddelse eller tilknytning. På engelsk oversættes dette ofte med præpositionen "of" eller ved at tilføje en apostrof og “s” til navneord.

Eksempler:

1. Das Auto des Mannes ist neu. (Mandens bil er ny.)
2. Die Farbe der Blume ist schön. (Blomstens farve er smuk.)