Bøjning af tyske verber

Bøjning af tyske udsagnsord er et grundlæggende aspekt af at mestre det tyske sprog. Det er afgørende for effektiv kommunikation at forstå, hvordan verber ændrer sig afhængigt af tid, stemning, person og tal. I denne artikel ser vi på det grundlæggende i tysk verbalbøjning sammen med eksempler, der illustrerer hvert koncept.

 

Verbalendelser i nutid

På tysk ændrer verberne deres endelser afhængigt af subjektspronomenet. Her er verbets endelser for almindelige verber i nutid:

  1. Ich (I) -e
  2. Du (Du, ental uformel) -st
  3. Er/Sie/Es (Han/hun/det) -t
  4. Wir (Vi) -en
  5. Ihr (Du, flertal uformel) -t
  6. Sie/Sie (De/du, formel) -en

 

Eksempel:

  • “Ich spiele” (Jeg spiller)
  • “Du spielst” (Du spiller)
  • “Er spielt” (Han spiller)
  • “Wir spielen” (Vi spiller)
  • “Ihr spielt” (Du spiller)
  • “Sie spielen” (De spiller)

 

Verbalendelser i datid (simpel datid)

Den simple datid på tysk, også kendt som Präteritum, har typisk andre endelser end nutiden:

  1. Ich (I) -te
  2. Du (Du, ental uformel) -test
  3. Er/Sie/Es (Han/hun/det) -te
  4. Wir (Vi) -ten
  5. Ihr (Du, flertal uformel) -tet
  6. Sie/Sie (De/du, formel) -ten

 

Eksempel:

  • “Ich spielte” (Jeg spillede)
  • “Du spieltest” (Du spillede)
  • “Er spielte” (Han spillede)
  • “Wir spielten” (Vi spillede)
  • “Ihr spieltet” (Du spillede)
  • “Sie spielten” (De spillede)

 

Verbalendelser i imperativ

Imperativ bruges til at give kommandoer eller komme med anmodninger. På tysk kan bøjningen af verbet i imperativ variere afhængigt af emnet og konteksten:

  • Du (Du, uformel ental): Drop pronomenet og brug verbets stamme.
  • Ihr (Du, flertal uformel): Tilføj “-t” til verbets stamme.
  • Wir (Lad os): Tilføj “-en” til verbets stamme.
  • Sie (Du, formel) og Sie (De): Brug samme form som nutid, men uden subjektspronomen.
  •  

Eksempel:

  • “Spiel!” (Spil! - til én person)
  • “Spielt!” (Spil! - til flere personer)
  • “Spielen wir!” (Lad os lege!)
  • “Spielen Sie!” (Play! - formel)

 

Verbalendelser i fremtid

Fremtidsformen på tysk dannes ofte ved hjælp af hjælpeverbet “werden” (at blive) efterfulgt af hovedverbets infinitiv. Bøjningen af “werden” ændres afhængigt af subjektet, mens hovedverbet forbliver i sin infinitivform.

 

Eksempel:

  • “Ich werde spielen” (Jeg vil spille)
  • “Du wirst spielen” (Du skal spille)
  • “Er wird spielen” (Han vil spille)
  • “Wir werden spielen” (Vi vil lege)
  • “Ihr werdet spielen” (Du skal spille)
  • “Sie werden spielen” (De vil spille)