Tysk sætningsstruktur kan virke skræmmende for elever, især dem, der er vant til sprog med forskellige ordstillinger. I denne artikel ser vi på de grundlæggende elementer i tysk sætningsstruktur og giver eksempler for at illustrere de vigtigste punkter.
Grundlæggende ordstilling
Tysk følger typisk et subjekt-verbum-objekt (SVO) ordstilling i hovedsætninger, ligesom på engelsk. Der er dog tilfælde, hvor ordrækkefølgen kan være fleksibel på grund af kasus og regler for verbers placering.
Subjekt-Verbum-Objekt (SVO)
I en grundlæggende sætning efterfølges subjektet af verbet og derefter objektet:
- Emne (S): Den person eller ting, der udfører handlingen.
- Udsagnsord (V): Selve handlingen.
- Objekt (O): Den person eller ting, der modtager handlingen.
Eksempel:
- Tysk: Ich esse einen Apfel. (Jeg spiser et æble.)
- Engelsk: I eat an apple.
Placering af verber
På tysk kan verbets position ændre sig afhængigt af sætningstypen. I hovedsætninger står verbet i anden position, mens det i underordnede sætninger flyttes til slutningen.
Eksempel:
- Tysk: Ich esse einen Apfel, weil ich hungrig bin. (Jeg spiser et æble, fordi jeg er sulten).
- Engelsk: I eat an apple because I am hungry.
Sager og artikler
Tysk bruger fire kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genitiv. Substantivets kasus bestemmer dets rolle i sætningen og har indflydelse på de artikler og adjektiver, der ledsager det.
Eksempel:
- Nominativ: Der Hund (Hunden) beißt den Mann (bider manden).
- Akkusativ: Der Mann (Manden) beißt den Hund (bider hunden).
Sætningsstruktur i underordnede sætninger
I underordnede sætninger ændres ordstillingen, og verbet flyttes til slutningen. Disse sætninger begynder ofte med underordnede konjunktioner som f.eks. weil (fordi), wenn (hvis), eller obwohl (selvom).
Eksempel:
- Tysk: Ich esse einen Apfel, weil ich hungrig bin. (Jeg spiser et æble, fordi jeg er sulten).
- Engelsk: I eat an apple because I am hungry.