“Finden” – Conjugation of the German Verb

Det tyske verbum “finden” (at finde) er et almindeligt og alsidigt verbum, der bruges i forskellige sammenhænge. Dets bøjning i forskellige grammatiske tider giver mulighed for præcis kommunikation på tysk. Lad os se på bøjningen af “finden” på tværs af forskellige tider.

 

Nutid

I nutid, “finden” konjugeres på følgende måde:

Ich finde (Jeg finder)
Du findest (Du finder)
Er/sie/es findet (Han/hun/det finder)
Wir finden (Vi finder)
Ihr findet (I finder alle)
Sie finden (De finder)

 

Simpel datid

I simpel datid er bøjningen af “finden” ændrer sig en smule:

Ich fand (jeg fandt)
Du fandest (Du fandt)
Er/sie/es fand (Han/hun/det fandt)
Wir fanden (Vi fandt)
Ihr fandet (I har alle fundet)
Sie fanden (De fandt)

 

Fremtidig datid

For at udtrykke fremtiden bruger tysk nutidsformen af “werden” (at blive) efterfulgt af infinitiv af hovedverbet, “finden” i dette tilfælde:

Ich werde finden (Jeg vil finde)
Du wirst finden (Du vil finde)
Er/sie/es wird finden (Han/hun/det vil finde)
Wir werden finden (Vi vil finde)
Ihr werdet finden (I vil alle finde)
Sie werden finden (De vil finde)

 

Perfektum nutid

Perfektum nutid på tysk dannes ved hjælp af hjælpeverbet “haben” (at have) eller “sein” (at være) kombineret med præteritum participium af hovedverbet, “gefunden” (fundet) for “finden”:

Ich habe gefunden (har jeg fundet)
Du hast gefunden (Du har fundet)
Er/sie/es hat gefunden (Han/hun/det har fundet)
Wir haben gefunden (Vi har fundet)
Ihr habt gefunden (I har alle fundet)
Sie haben gefunden (De har fundet)

 

Perfektum datid

Perfektum, også kendt som pluperfektum, dannes på samme måde som præsens perfektum, men med datidsformen af “haben” eller “sein” med præteritum participium af “finden”:

Ich hatte gefunden (Jeg havde fundet)
Du hattest gefunden (Du havde fundet)
Er/sie/es hatte gefunden (Han/hun/det havde fundet)
Wir hatten gefunden (Vi havde fundet)
Ihr hattet gefunden (I havde alle fundet)
Sie hatten gefunden (De havde fundet)

 

Perfektum fremtid

Perfektum futurum angiver en handling, der vil være afsluttet på et bestemt tidspunkt i fremtiden. Den dannes med fremtidsformen af “haben” eller “sein” efterfulgt af præteritum participium af “finden”:

Ich werde gefunden haben (Jeg vil have fundet)
Du wirst gefunden haben (Du vil have fundet)
Er/sie/es wird gefunden haben (Han/hun/det vil have fundet)
Wir werden gefunden haben (Vi vil have fundet)
Ihr werdet gefunden haben (I vil alle have fundet)
Sie werden gefunden haben (De vil have fundet)

 

Betinget stemning

I den betingede stemning er bøjningen af “finden” er som følger:

Ich würde finden (Jeg ville finde)
Du würdest finden (Du ville finde)
Er/sie/es würde finden (Han/hun/det ville finde)
Wir würden finden (Vi ville finde)
Ihr würdet finden (I ville alle finde)
Sie würden finden (De ville finde)

 

Konjunktiv

Konjunktiv på tysk udtrykker usikkerhed, ønsker eller hypotetiske situationer. Bøjningen af “finden” i konjunktiv er:

Ich fände (Jeg ville finde)
Du fändest (Du ville finde)
Er/sie/es fände (Han/hun/det ville finde)
Wir fänden (Vi ville finde)
Ihr fändet (I ville alle finde)
Sie fänden (De ville finde)

 

Imperativ stemning

Imperativ bruges til at give kommandoer eller ordrer. Bøjningen af “finden” i imperativ er:

Find(e) (Find!)
Findet (Find! - til adressering af flere personer)