"Stehen" - Bøjning af det tyske verbum

Det tyske verbum “stehen” er et grundlæggende ord, der har forskellige betydninger, herunder "at stå", "at være placeret" eller "at forblive". At forstå dets bøjning er afgørende for at mestre det tyske sprog. Lad os se på bøjningen af “stehen” på tværs af forskellige grammatiske tider.

 

Nutid (Präsens)

1. Ich stehe (Jeg rejser mig)
2. Du stehst (Du rejser dig)
3. Er/sie/es steht (Han/hun/det står)
4. Wir stehen (Vi rejser os)
5. Ihr steht (I rejser jer alle)
6. Sie stehen (De rejser sig)

 

Simpel datid (præteritum)

1. Ich stand (Jeg stod op)
2. Du standest (Du stod op)
3. Er/sie/es stand (Han/hun/det stod)
4. Wir standen (Vi stod op)
5. Ihr standet (I rejste jer alle)
6. Sie standen (De rejste sig)

 

Perfektum nutid (Perfekt)

1. Ich habe gestanden (Jeg har stået)
2. Du hast gestanden (Du har rejst dig)
3. Er/sie/es hat gestanden (Han/hun/det har stået)
4. Wir haben gestanden (Vi har stået)
5. Ihr habt gestanden (I har alle rejst jer)
6. Sie haben gestanden (De har stået)

 

Perfektum datid (Plusquamperfektum)

1. Ich hatte gestanden (Jeg havde stået)
2. Du hattest gestanden (Du havde stået)
3. Er/sie/es hatte gestanden (Han/hun/det havde stået)
4. Wir hatten gestanden (Vi havde stået)
5. Ihr hattet gestanden (I havde alle rejst jer)
6. Sie hatten gestanden (De havde stået)

 

Fremtidig tid (Futur)

1. Ich werde stehen (Jeg vil stå)
2. Du wirst stehen (Du vil rejse dig)
3. Er/sie/es wird stehen (Han/hun/det vil stå)
4. Wir werden stehen (Vi vil stå)
5. Ihr werdet stehen (I skal alle rejse jer)
6. Sie werden stehen (De vil stå)

 

Perfektum fremtid (Futur II)

1. Ich werde gestanden haben (Jeg vil have stået)
2. Du wirst gestanden haben (Du vil have stået)
3. Er/sie/es wird gestanden haben (Han/hun/det vil have stået)
4. Wir werden gestanden haben (Vi vil have stået)
5. Ihr werdet gestanden haben (I vil alle have stået op)
6. Sie werden gestanden haben (De vil have stået)

 

Konjunktiv (konjunktiv)

Nutidig konjunktiv (Konjunktiv I)

1. Ich stehe (Jeg rejser mig)
2. Du stehst (Du rejser dig)
3. Er/sie/es stehe (Han/hun/det står)
4. Wir stehen (Vi rejser os)
5. Ihr steht (I rejser jer alle)
6. Sie stehen (De rejser sig)

 

Konjunktiv i fortid (Konjunktiv II)

1. Ich stünde (Jeg ville stå)
2. Du stündest (Du ville stå)
3. Er/sie/es stünde (Han/hun/det ville stå)
4. Wir stünden (Vi ville stå)
5. Ihr stündet (I ville alle rejse jer)
6. Sie stünden (De ville stå)

 

Imperativ (bydende stemning)

1. Steh! (Stå! - uformel ental)
2. Steht! (Stand! - uformelt flertal eller formelt ental/flertal)