"Dürfen" - Bøjning af det tyske verbum

“Dürfen” er et alsidigt verbum i det tyske sprog, der udtrykker ideen om tilladelse eller at få lov til at gøre noget. I denne artikel ser vi nærmere på bøjningen af “dürfen” på tværs af forskellige grammatiske tider.

 

Nutid

I nutid, “dürfen” konjugater som følger:

– Ich darf (Jeg har lov)
– Du darfst (Du har lov)
– Er/sie/es darf (Han/hun/det er tilladt)
– Wir dürfen (Vi har lov)
– Ihr dürft (I [flertal] er tilladt)
– Sie dürfen (De er tilladt)

 

Simpel datid

I simpel datid ændres bøjningen en smule:

– Ich durfte (Jeg fik lov)
– Du durftest (Du fik lov)
– Er/sie/es durfte (Han/hun/det var tilladt)
– Wir durften (Vi fik lov)
– Ihr durftet (I [flertal] fik lov)
– Sie durften (De fik lov)

 

Fremtidig datid

Fremtidsformen af “dürfen” dannes ved hjælp af hjælpeverbet “werden” (at blive) efterfulgt af infinitiv “dürfen”:

– Ich werde dürfen (Jeg vil have lov)
– Du wirst dürfen (Du vil få lov)
– Er/sie/es wird dürfen (Han/hun/det vil være tilladt)
– Wir werden dürfen (Vi vil have lov)
– Ihr werdet dürfen (Du [flertal] vil være tilladt)
– Sie werden dürfen (De vil få lov)

 

Perfektum nutid

Perfektum nutid dannes med hjælpeverbet “haben” (at have) eller “sein” (at være) bøjet i nutid, efterfulgt af præteritum participium af “dürfen”hvilket er "gedurft":

– Ich habe gedurft (Jeg har fået lov)
– Du hast gedurft (Du har fået lov)
– Er/sie/es hat gedurft (Han/hun/det har fået lov)
– Wir haben gedurft (Vi har fået lov)
– Ihr habt gedurft (I [flertal] har fået lov)
– Sie haben gedurft (De har fået lov)

 

Perfektum datid

I perfektum bruges hjælpeverberne “haben” eller “sein” bøjet i datid, efterfulgt af datids participium “gedurft”:

– Ich hatte gedurft (Jeg havde fået lov)
– Du hattest gedurft (Du havde fået lov)
– Er/sie/es hatte gedurft (Han/hun/det havde fået lov)
– Wir hatten gedurft (Vi havde fået lov)
– Ihr hattet gedurft (I [flertal] havde fået lov)
– Sie hatten gedurft (De havde fået lov)

 

Perfektum fremtid

I perfektum futurum anvendes hjælpeverbet “haben” eller “sein” bøjet i futurum efterfulgt af participium pastum “gedurft”:

– Ich werde gedurft haben (Jeg vil have fået lov)
– Du wirst gedurft haben (Du vil have fået lov)
– Er/sie/es wird gedurft haben (Han/hun/det vil have fået lov)
– Wir werden gedurft haben (Vi vil have fået lov)
– Ihr werdet gedurft haben (I [flertal] vil have fået lov)
– Sie werden gedurft haben (De vil have fået lov)