Adjektivdeklinationens funktion på tysk: Svage, stærke og blandede deklinationer

Bøjning af adjektiver på tysk spiller en afgørende rolle for at angive køn, tal og kasus for substantiver i en sætning. At forstå de forskellige bøjningsmønstre - svag, stærk og blandet - er grundlæggende for at mestre tysk grammatik. Lad os se nærmere på hver af disse bøjninger og udforske deres funktioner med eksempler.

 

Svag deklination

Svag deklination bruges, når der er en bestemt artikel, et possessivt pronomen eller et demonstrativt pronomen foran adjektivet. I svag deklination er endelserne for adjektiver typisk -e eller -enuanset navneordets køn, tal eller kasus.

Eksempler på svag deklination:

  • Der alte Mann (Den gamle mand)
  • Die weiße Katze (Den hvide kat)
  • Das große Haus (Det store hus)
  • Meine alte Tasche (Min gamle taske)

 

Stærk deklination

Stærk deklination forekommer, når der ikke er nogen forudgående artikel, possessivt pronomen eller demonstrativt pronomen. I dette tilfælde får adjektivet forskellige endelser afhængigt af køn, tal og kasus på det substantiv, det beskriver.

Eksempler på stærk deklination:

  • Ein alter Mann (En gammel mand)
  • Großer Hund (Stor hund)
  • Kleines Kind (Lille barn)
  • Schönes Auto (Smuk bil)

 

Blandet deklination

Blandet deklination kombinerer elementer fra både svag og stærk deklination. Den bruges, når der er en ubestemt artikel eller slet ingen artikel, men substantivet er i flertal.

Eksempler på blandet deklination:

  • Einige alte Männer (Nogle gamle mænd)
  • Viele kleine Kinder (Mange små børn)
  • Wenige schöne Häuser (Få smukke huse)
  • Keine neuen Autos (Ingen nye biler)