At forstå de forskellige ordklasser på tysk er grundlæggende for at forstå sætningernes struktur og betydning. I denne artikel ser vi nærmere på fem centrale ordklasser: Substantiver, verber, adjektiver, adverbier og præpositioner.
Navneord
Substantiver på tysk er navne på personer, steder, ting eller abstrakte begreber. De kan indledes med bestemte artikler (“der”, “die”, “das”) eller ubestemte artikler (“ein”, “eine”).
Eksempler på tyske navneord:
- Haus (hus)
- Hund (hund)
- Freiheit (frihed)
Verber
Verber er handlingsord, der angiver, hvad subjektet i sætningen gør. De bøjes, så de passer til subjektets person og tal.
Eksempler på tyske verber:
- gehen (for at gå)
- essen (at spise)
- schlafen (for at sove)
Adjektiver
Adjektiver på tysk beskriver eller modificerer substantiver. De stemmer overens med køn, tal og kasus af det substantiv, de beskriver.
Eksempler på tyske adjektiver:
- groß (stor)
- schön (smuk)
- schnell (hurtig)
Adverbier
Adverbier på tysk modificerer verber, adjektiver eller andre adverbier. De giver information om måde, sted, tid, grad eller hyppighed af en handling eller kvalitet.
Eksempler på tyske adverbier:
- schnell (hurtigt)
- hier (her)
- oft (ofte)
Præpositioner
Præpositioner på tysk etablerer relationer mellem forskellige elementer i en sætning, som f.eks. forholdet mellem et substantiv og et verbum eller mellem to substantiver.
Eksempler på tyske præpositioner:
- i (i, ind i)
- auf (på, på)
- neben (ved siden af, ved siden af)