Tyske ordklasser: Substantiver, verber, adjektiver, adverbier og præpositioner

At forstå de forskellige ordklasser på tysk er grundlæggende for at forstå sætningers struktur og betydning. I denne artikel vil vi se nærmere på fem vigtige ordklasser: Substantiver, verber, adjektiver, adverbier og præpositioner.

Navneord

Substantiver på tysk er navne på personer, steder, ting eller abstrakte begreber. De kan indledes med bestemte artikler (“der,” “die,” “das”) eller ubestemte artikler (“ein,” “eine”).

Eksempler på tyske navneord:

  • Haus (hus)
  • Hund (hund)
  • Freiheit (frihed)

Verber

Verber er handlingsord, der angiver, hvad sætningens subjekt gør. De bøjes, så de passer til subjektets person og tal.

Eksempler på tyske verber:

  • gehen (for at gå)
  • essen (at spise)
  • schlafen (for at sove)

Adjektiver

Adjektiver på tysk beskriver eller modificerer substantiver. De stemmer overens med køn, tal og kasus af det substantiv, de beskriver.

Eksempler på tyske adjektiver:

  • groß (stor)
  • schön (smuk)
  • schnell (hurtig)

Adverbier

Adverbier på tysk modificerer verber, adjektiver eller andre adverbier. De giver information om måde, sted, tid, grad eller hyppighed af en handling eller kvalitet.

Eksempler på tyske adverbier:

  • schnell (hurtigt)
  • hier (her)
  • oft (ofte)

Præpositioner

Præpositioner på tysk etablerer relationer mellem forskellige elementer i en sætning, som f.eks. forholdet mellem et substantiv og et verbum eller mellem to substantiver.

Eksempler på tyske præpositioner:

  • i (i, ind i)
  • auf (på, på)
  • neben (ved siden af, ved siden af)