Tysk syntaks: Akkord mellem subjekt og verbum og variationer i ordstilling

Tysk syntaks, især hvad angår subjekt-verbum-aftale og ordstilling, spiller en afgørende rolle i konstruktionen af grammatisk korrekte sætninger. Det er vigtigt at forstå disse aspekter, hvis man vil lære at tale sproget flydende.

 

Overensstemmelse mellem subjekt og verbum

På tysk, som på mange andre sprog, skal subjekt og verbum stemme overens i antal og person. Det betyder, at subjekter i ental kræver verber i ental, og subjekter i flertal kræver verber i flertal. Lad os se på nogle eksempler:

 

Subjekter i ental:

1. Der Hund bellt. (Hunden gør.)
2. Die Katze frisst. (Katten spiser.)

 

Flertal Subjekter:

1. Die Hunde bellen. (Hundene gør.)
2. Die Katzen fressen. (Kattene spiser.)

I disse eksempler kan du se, hvordan verbet ændrer sig afhængigt af, om subjektet er ental eller flertal.

 

Variationer i ordstilling

Tysk ordstilling kan variere betydeligt fra de fleste andre sprog, især i underordnede sætninger. Mens tysk følger en Subjekt-Verb-Objekt (SVO) struktur i hovedsætninger, kan ordstillingen ændres i bisætninger. Lad os udforske det:

 

Standard ordstilling i hovedsætninger:

1. Ich trinke Wasser. (Jeg drikker vand.)

 

Ordstilling i underordnede sætninger:

1. Ich trinke Wasser, weil ich Durst habe. (Jeg drikker vand, fordi jeg er tørstig).
2. Ich trinke Wasser, wenn ich Durst habe. (Jeg drikker vand, når jeg er tørstig).

I underordnede sætninger flyttes verbet til slutningen af sætningen efter konjunktionen.