Udsagnsord i navneform er den danske betegnelse for infinitiv. Det er grundformen af et verbum – den form du slår op i ordbogen. På dansk står infinitiven typisk med “at” foran:
-
at læse, at skrive, at løbe
Selve navneformen ender ofte på -e (læse, skrive, løbe), men der findes også uregelmæssige og korte former (fx at gå, at se, at få).
Hurtigt overblik
-
Funktion: bruges som neutral, ubøjet form (som subjekt, objekt, efter hjælpeverber, i navnekonstruktioner m.m.).
-
Markør: ofte “at” (men “at” kan udelades efter nogle hjælpeverber og faste udtryk).
-
Eksempler i sætning:
-
At skrive godt kræver øvelse. (subjekt)
-
Jeg prøver at lære dansk. (objekt)
-
Hun vil rejse i oktober. (efter modalverbum; uden “at”)
-
“At” – hvornår med og uden?
-
Med “at”: efter verber som at begynde, at prøve, at håbe, at love, at fortsætte osv.
-
Han lover at komme til tiden.
-
-
Uden “at”: efter de fleste modale hjælpeverber (kan, vil, skal, må, bør, tør) og efter lade, høre, se, føle (i visse konstruktioner).
-
Hun kan løbe langt. / Jeg hørte ham synge.
-
Navneform vs. andre bøjningsformer
-
Nutid (præsens): jeg læser, du skriver
-
Datid (præteritum): jeg læste, hun skrev
-
Lang tillægsform (præsens participium): læsende, skrivende
-
Kort tillægsform (perfektum participium): læst, skrevet
-
Bydeform (imperativ): Læs!, Skriv!
Navneform er neutral og ubøjet: at læse, at skrive.
Typiske fejl – og hvordan du undgår dem
-
Forveksling af “ligge/lægge”, “sidde/sætte”, “stå/stille”
-
ligge/sidde/stå beskriver tilstand, lægge/sætte/stille beskriver aktiv handling.
-
-
Manglende “at” efter verber, der kræver det:
-
Korrekt: Jeg håber at bestå.
-
-
Overflødigt “at” efter modalverber:
-
Korrekt: Hun kan spille (ikke kan at spille).
-
Mini-øvelser (hurtige svar i parentes)
-
Jeg vil (___) mere i år. (læse)
-
Han begyndte (___) i går. (at træne)
-
Kan du (___) mig? (høre)
-
De forsøgte (___) døren op. (at få/at bryde – begge kan give mening i forskellig betydning)
Omfattende alfabetisk liste: udsagnsord i navneform (infinitiv)
Listen er bred og praktisk orienteret. Den inkluderer både regelmæssige og uregelmæssige verber, samt hyppige hverdagseksempler. (A–Å)
A
at acceptere, at advare, at afbryde, at aflevere, at aftale, at afvise, at arbejde, at argumentere, at arrangere, at arve, at afslutte, at afspejle, at anbefale, at ankomme, at ansætte, at anse, at anspore, at anstrenge, at anvende, at appellere, at afklare, at afprøve, at afsætte, at afsløre, at afhjælpe, at anerkende, at ansøge, at antage, at afstå, at afvente
B
at bage, at banke, at bære, at be, at bede (om), at begrænse, at begynde, at behandle, at beherske, at beholde, at behøve, at bekæmpe, at beklage, at beklæde, at bekendtgøre, at bekræfte, at bekymre (sig), at beklippe, at betale, at betyde, at bevare, at bevæge, at bevise, at beskrive, at beslutte, at besvare, at besøge, at bestemme, at bestille, at betale, at betragte, at bevogte, at bevilge, at blive, at blande, at blæse, at blokere, at blusse, at bo, at brænde, at brække, at bringe, at bruge, at bryde, at brygge, at bygge, at byde
C
at chatte, at citere, at copypaste (uformelt), at centrere, at cirkulere, at kombinere, at kommentere, at kompensere, at konkurrere, at kontrollere, at coach(e) (uformelt)
D
at danse, at dække, at dele, at deltage, at diskutere, at drage, at drikke, at drive, at dryppe, at dufte, at dukke (op), at dumpe, at dyrke, at dø, at dokumentere, at downloade (uformelt)
E
at eje, at efterlade, at efterligne, at efterspørge, at eftervise, at etablere, at evaluere, at eksportere, at eliminere, at erkende
F
at falde, at fange, at farve, at fastsætte, at fejre, at fejlfinde, at fiske, at finde, at fjern(e), at flygte, at flytte, at flyve, at fokusere, at folde, at forbinde, at forberede, at forbedre, at forbude (forbyde), at fordele, at fordøje, at fordrive, at forebygge, at foregå, at foreslå, at forhandle, at forhindre, at forlade, at forlænge, at forlise, at forlænge, at fornemme, at fornøje, at fornye, at forpligte, at forske, at forstå, at fortolke, at fortælle, at fortsætte, at fortryde, at forsøge, at forsvare, at forsvinde, at forsyne, at forstærke, at forudsige, at forundre, at forveksle, at forvente, at forvandle, at forvære, at følge, at få
G
at gavne, at generere, at gengive, at genkende, at genopbygge, at genstarte, at gentage, at gemme, at gennemføre, at gennemgå, at gennemskue, at give, at glemme, at glide, at glo (uformelt), at gøre, at gå
H
at handle, at hælde, at hente, at hjælpe, at hilse, at hindre, at håbe, at høre, at høre til, at huske, at hygge (sig), at hænge, at hæve
I
at identificere, at ignorere, at illustrere, at importere, at informere, at injicere, at insistere, at inspirere, at installere, at instruere, at integrere, at interessere (sig), at investere, at invitere
J
at jage, at justere, at juble, at jævnføre
K
at kalde, at kæmpe, at kende, at kikke/kigge, at kilde, at klare, at klatre, at klikke, at klippe, at klinge, at klæde, at knække, at knytte, at koge, at købe, at køre, at koste, at krydse, at kravle, at kunne, at kysse, at kvalificere
L
at lade, at lagre, at lancere, at lande, at langtidsparkere (uformelt), at langsomliggøre (sjældent), at lave, at le, at lege, at lede, at leje, at lægge, at lække, at læne, at lære, at læse, at levede (→ at leve), at levere, at ligge, at lide, at lette, at lede efter, at lindre, at linke, at ligne, at lytte, at løbe, at løfte, at løse, at låne, at låse
M
at male, at mangle, at manifestere, at markere, at melde, at mene, at møde, at motivere, at modtage, at modvirke, at multiplicere, at murre, at måtte
N
at nedsætte, at nedbryde, at nikke, at notere, at nyde, at nyse, at nøjes, at nå
O
at observere, at omfavne, at omforme, at omlægge, at omstille, at opbygge, at opdatere, at opdage, at opfordre, at opfatte, at opfinde, at opføre, at opgive, at opgøre, at opklare, at oplyse, at opnå, at oprette, at opryde (→ at rydde op), at opstå, at opstille, at optage, at optimere, at organisere, at orientere, at overbevise, at overdrive, at overføre, at overhale, at overleve, at overlade, at overraske, at oversætte, at overveje
P
at pakke, at parkere, at passe, at pege, at pendle, at planlægge, at plante, at pleje, at producere, at prøve, at prale, at presse, at printe, at prioritere, at programmere, at påvirke, at påstå, at påpege, at påføre
Q
at kvale (no “q” i dansk – men låneord som at quilte forekommer uformelt)
R
at rage, at ramme, at rangere, at reagere, at realisere, at redde, at registrere, at regne, at rejse, at rense, at reparere, at respektere, at returnere, at risikere, at rive, at ro, at rose, at rydde, at ryge, at rykke, at ryste, at række
S
at samle, at sande, at sanke, at sanke (gentagelse undgås), at sanke → behold kun “at samle”, at se, at sælge, at sende, at sætte, at sige, at sikre, at sidde, at skaffe, at skade, at skifte, at skinne, at skjule, at skrive, at skrue, at skræmme, at skubbe, at skære, at skulle, at skyde, at skylde, at skylle, at skynde (sig), at slappe (af), at slette, at slippe, at slå, at smage, at smile, at smide, at smitte, at snakke, at snige, at snorke, at snurre, at snuse, at sove, at spare, at spille, at spise, at sprede, at springe, at sprøjte, at spørge, at stabilisere, at standse, at starte, at stikke, at stille, at stjæle, at stimulere, at stoppe, at strække, at streame, at strege, at stryge, at studere, at styrke, at styre, at stå, at svare, at svigte, at svømme, at synge, at synke, at synes, at synliggøre, at søge, at sørge
T
at tage, at tale, at tildække, at tilbyde, at tilbringe, at tildele, at tilføje, at tilgive, at tilhøre, at tillade, at tilmelde, at tilpasse, at tiltale, at tiltrække, at tilsidesætte, at tilvælge, at tippe, at tisse, at tjekke, at trække, at træffe, at træne, at tro, at trykke, at tvinge, at tvivle, at tælle, at tæmme, at tænde, at tænke, at tørre, at turde, at tømme
U
at udfordre, at udforske, at udføre, at udforme, at udgive, at udgøre, at udjævne, at udkæmpe, at udlede, at udlevere, at udligne, at udløse, at udmærke (sig), at udnytte, at udrede, at udrulle, at udrydde, at udskifte, at udskyde, at udsætte, at uddybe, at udtale, at udvide, at udvikle, at undervise, at undgå, at undre (sig), at undskylde
V
at vakle, at vande, at vandre, at vare, at variere, at veje, at vende, at vente, at verificere, at vige, at vikle, at vinde, at virke, at vise, at visitere, at viske, at visne, at vove, at vride, at vriste, at vurdere, at vække, at vælge, at være, at vænne (sig), at vælte, at vokse
W/X/Y/Z/Æ/Ø/Å
at wrappe (uformelt låneord), at xeroxe (meget uformelt/ældet), at yde, at ytre, at ære, at ærgre (sig), at øge, at ønske, at øve, at åbne, at ånde, at åbenbare
Bemærk: Listen er praktisk og bred, ikke normativ. Danske verber udvikler sig løbende (fx låneord som at printe, at streame).
Her får du en ny sektion til artiklen, hvor nogle af udsagnsordene i navneform indgår i kontekstuelle teksteksempler. Jeg fremhæver udsagnsordene med fed for at gøre det tydeligt, hvordan de bruges i praksis:
Eksempler med udsagnsord i navneform i længere sætninger
1. Hverdagssituation
Maria elsker at læse bøger, men hun har også brug for at slappe af foran fjernsynet efter en lang dag. Hun forsøger at balancere sin tid mellem studier og fritid, og hun prøver ofte at planlægge sin uge på forhånd.
2. Arbejdsliv
På kontoret besluttede Peter at organisere projektet anderledes. Han bad kollegerne om at dele deres erfaringer og foreslog selv at afprøve en ny metode. Hans chef lovede senere at evaluere processen og overveje at implementere ændringerne permanent.
3. Rejseoplevelse
Da familien skulle til Spanien, begyndte de straks at pakke kufferterne. Børnene glædede sig til at bade i havet, mens forældrene ønskede at opleve kultur og historie. Undervejs på turen måtte de dog lære at tilpasse sig varmen og huske at drikke rigeligt med vand.
4. Følelser og relationer
Anna forsøgte at forstå sin venindes problemer og valgte at lytte frem for at afbryde. Hun vidste, at det var vigtigt at støtte hende, men også nødvendigt at opmuntre hende til at søge professionel hjælp, hvis situationen blev sværere.
5. Fremtid og mål
Jonas har et mål om en dag at starte sin egen virksomhed. Han arbejder hårdt for at spare penge, og han er villig til at lære nye færdigheder. Hans største udfordring er at turde tage springet og samtidig huske at bevare balancen i livet.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad betyder “navneform”?
Det er infinitiven – verbets grundform, ofte med “at”: at skrive.
Skal der altid stå “at”?
Nej. Efter modale hjælpeverber (kan, vil, skal, må, bør, tør) og sanseverber som høre/se/føle i bestemte konstruktioner udelades “at”.
Hvordan kender jeg forskel på “ligge/lægge”?
ligge = være placeret (tilstand). lægge = placere (handling).
-
Bogen ligger på bordet.
-
Jeg lægger bogen på bordet.
Hvad er forskellen på navneform og bydeform?
Navneform: at læse. Bydeform (imperativ): Læs!
Er “at kunne” også navneform?
Ja, modalverber har også en infinitiv: at kunne, at måtte, at skulle, at ville, at burde, at turde.