Futur simple (fremtid på fransk)

Futur simple kaldes normalt blot futur og er den ene af de tre fremtidsformer i den franske grammatik (de to andre er futur passé og futur proche). 

Futur simple tilsvarer fremtid på dansk:

  • Futur simple = Fremtid
  • Futur passé = Førnutid
  • Futur proche = Nær fremtid

Futur simple bruges til at beskrive handlinger, der forekommer i fremtiden set ud fra den talendes nutid.

 

Futur simple – en simpel tid

Ordet simple i futur simple indikerer, at denne form er den mest simple af de tre fremtidsformer. Mange vil også mene, at futur er den mest simple af alle de grammatiske tider på fransk, hvilket har to årsager:

  1. futur simple har kun ét sæt endelser for alle verber
  2. verberne beholder deres inifitive stamme i futur simple

Der er dog (som altid) nogle undtagelser fra regel nr. 2 og der findes derfor et fåtal af verber, hvor stammen ændres – men selv i disse tilfælde er det fortsat de samme endelser, der bruges. Eksempler herpå inkluderer:

  • envoyer > j’enverrai
  • déchoir > je décherrai
  • faire > je ferai

Det er desuden værd at bemærke, at verbernes stammer i futur altid ender på r:

  • appeler > appeller-
  • aller > ir-
  • avoir > aur-
  • devoir > devr-

 

Bøjning

Endelserne er de samme i alle bøjninger af futur:

Pronomen Futur-endelse
je -ai
tu -as
il/elle/on -a
nous -ons
vous -ez
ils/elles -ont

For at bøje verber i futur, skal man tage infitiven og tillægge en futur-endelse:

  • infinitiv + futur-endelse = futur simple

 

Eksempler:

1. bøjning (verber der ender på -er i infinitiv)
Infinitiv +

futur-endelse =

futur simple
aimer ai j’aimerai
manger as tu mangeras
2. bøjning (verber der ender på -ir i infinitiv)
Infinitiv +

futur-endelse =

futur simple
finir a il finira
bouillir ons nous bouillirons
3. bøjning (verber der ender på -re i infinitiv)
Infinitiv +

futur-endelse =

futur simple
vendre ez vous vendrez
conduire ont ils conduiront

 

Som det også ses i det sidste skema ovenfor, skal man ved verber i 3. bøjning (hvor infinitiven ender på -re) fjerne e’et til sidst i infitiven -som i f.eks. vendre eller conduire.

 

 

Eksempler

Verberne i 1. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -er:

Verber i 1. bøjning
Pron. aimer manger
je aimerai mangerai
tu aimeras mangeras
il/elle/on aimera mangera
nous aimerons mangerons
vous aimerez mangerez
ils/elles aimeront mangeront

 

Verberne i 2. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -ir:

Verber i 2. bøjning
Pronomen finir bouillir
je finirai bouillirai
tu finiras bouilliras
il/elle/on finira bouillira
nous finirons bouillirons
vous finirez bouillirez
ils/elles finiront bouilliront

 

Verberne i 3. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -re:

Verber i 3. bøjning
Pronomen vendre conduire
je vendrai conduirai
tu vendras conduiras
il/elle/on vendra conduira
nous vendrons conduirons
vous vendrez conduirez
ils/elles vendront conduiront

 

 

Anvendelse af futur

På fransk anvender man futur på flere måder – herunder gennemgås de vigtigste:

 

1. Simpel anvendelse

Her er nogle eksempler på simpel anvendelse af futur på fransk:

  • J’irai au travail plus tard = Jeg går på arbejde senere
  • Elle finira ses devoirs demain = Hun færdiggør sine lektier i morgen
  • La semaine prochaine, elles vendront les marchandises = I næste uge sælger de varerne
  • Est-ce que tu pourras m’aider ? = Kan du hjælpe mig?

 

2. Si-klausuler

Futur kan også bruges i sætninger, hvor ordet si (“hvis”) indgår. Her bruges futur til at beskrive, hvad der vil ske, hvis noget fremtidigt går i opfyldelse:

Si on travaille à deux, on finira plus vite = Hvis vi to arbejder sammen, bliver vi hurtigere færdige

 

  • Je viendrai si j’ai congé = jeg kommer, hvis jeg har fri

eller

  • Si j’ai congé, je viendrai = hvis jeg har fri, kommer jeg

Bemærk at futur også kan bruges flere gange i sætningen, hvilket kan ændre betydningen en smule:

  • Si je serai en congé, je viendrai = hvis jeg får fri, kommer jeg

 

3. Tidsledssætninger

I tidsledssætninger hvor ord såsom après que, aussitôt que, dès que, espérer que, lorsque, quand og une fois que indgår, bruger man gerne futur på fransk:

  • Quand t’arriveras, nous boirons = Når du ankommer, drikker vi
  • Je l’enverrai lorsque vous êtes la = Jeg sender den, når De er der

 

4. Fortællende sammenhænge

I fortællende sammenhænge (f.eks. i journalisme eller historie) kan futur bruges, selvom de pågældende begivenheder har fundet sted i fortiden:

  • En 1980 le ministre quittera sa poste = I 1980 forlod ministeren sin post
  • Dans la grande ville où il habitera, la vie sera gaie et chaque jour beaucoup d’étrangers arriveront = I den store by hvor han boede, var livet lykkeligt og hver dag ankom mange udlændinge

Som det fremgår af eksemplerne ovenfor, kan vi ikke oversætte futur i disse sammenhænge til fremtid på dansk, da vi på dansk konsekvent bruger datid om begivenheder i fortiden.

 

5. Forespørgsler

Futur kan også bruges til forespørgsler eller høflige ordrer, hvor den erstatter imperativen af verbet:

  • Vous sortirez de la voiture, s’il vous plaît = Stig venligst ud af bilen
  • Je vous prierai d’être prudent demain = Jeg beder Dem være forsigtig i morgen
  • Vous fermerez la fenêtre, s’il vous plaît = Luk venligst vinduet

Imperativen i eksemplerne ovenfor havde været hhv. sortez og fermez.

 

Oversættelse til dansk

I mange tilfælde er det kun muligt at oversætte den franske futur med nutid (præsens) eller vil/skal/bliver + infinitiv til dansk.

 

Eksempler med nutid (præsens):

  • Je serai la dans une heure = Jeg er der om en time
  • Tu viendras demain ? = Kommer du i morgen?
  • Il fermera la porte à 17h00 = Han lukker døren kl. 17h00

 

Eksempler med vil/skal/bliver + infinitiv:

  • J’aurai 15 ans bientôt = Jeg bliver snart 15 år
  • À Paris, nous flânerons au long des Champs-Elysées = I Paris vil vi slentre ned ad Champs-Elysées *
  • Ils resteront dans un hôtel trois étoile = De skal bo på et trestjernet hotel

* Bemærk at ordet vil i denne sammehæng ikke udtrykker decideret vilje, men blot assisterer til oversættelsen af hovedverbet flânerons (slentre). Hvis man vil udtrykke vilje, skal man anvende vouloir (at ville) – f.eks. je veux avoir mes affaires = jeg vil have mine ting.