Nutid (præsens) kaldes présent – eller présent de l’indicatif – på fransk. Den bruges i syv forskellige sammenhænge og man bør være opmærksom på, at man også kan bruge dansk nutid i alle disse sammenhænge:

1. Den talendes nutid

Ligesom på dansk bruger man på fransk présent om handlinger eller tilstande, der finder sted i den talendes nutid. Eksempler herpå inkluderer:

• Je mange une pomme = Jeg spiser et æble
• Tu vas à l’école = Du går i skole
• Il regarde la mer = Han ser på havet
• Elle peigne ses cheveux = Hun reder sit hår
• Nous sommes à la maison = Vi er hjemme
• Vous faites un gâteau ? = Laver De en kage?
• Ils jouent le tennis = De spiller tennis
• Elles sont nombreux = De er mange

2. Udsagn uden tidsbinding

I sætninger uden nogle former for tidsbinding bruges présent:

• Un et un font deux = En og en er to
• Je n’aime pas la concurrence = Jeg kan ikke lide konkurrence
• Entre amis, on ne fait pas ça = Det gør man ikke mellem venner
• Il adore le tennis = Han elsker tennis

Denne regel gælder også universelle sandheder, generelle regler o.lign. Her er nogle eksempler:

• L’univers est éternel = Universet er uendeligt
• La terre est ronde = Jorden er rund
• La vie est belle = Livet er skønt
• Dieu est partout = Gud er allestedsnærværende

Dette gælder også nogle ordsprog og citater:

• L’amour a besoin des yeux, comme la pensée a besoin de la mémoire -Kærligheden har brug for øjne, ligesom tankerne har brug for hukommelsen

• Les proverbes ressemblent aux papillons: on en attrape quelques-uns, les autres s’envolent… = Ordsprogene minder om sommerfugle; man fanger nogle, mens andre flyver afsted…

3. Øjeblikkelige handlinger

Umiddelbare eller øjeblikkelige handlinger angives også i présent:

• J’arrive tout de suite ! = Jeg kommer straks
• Tu sors maintenant ? = Går du ud nu?
• Il part déjà ? = Tager han allerede afsted?

4. Regelmæssigt gentagede handlinger

• Je mange ça tout le temps = Jeg spiser det hele tiden
• Il vient chaque dimanche = Han kommer hver søndag
• Elles passent toujours leurs vacances dans les Alpes = De tilbringer altid deres ferier i Alperne
• Tu travailles tous les jours ? = Arbejder du hver dag?

5. Historisk nutid

I fortællende sammenhænge – som f.eks. historier eller tekster – kan présent bruges til at gøre handlinger i fortiden mere nærværende:

• Elle se baladait dans la forêt. Soudain un loup apparaît et la fait peur. = Hun gik en tur i skoven. Pludselig kommer en ulv frem og gør hende bange.

6. “Si”-klausuler

Sætninger der starter med ordet si (“hvis”), konstrueres i présent:

• Si j’ai envie, je parlerai avec toi = Hvis jeg har lyst, taler jeg med dig
• Si vous le préférez = Hvis du foretrækker det
• Si tu viens demain, je sera la = Hvis du kommer i morgen, vil jeg være der

7. Perfektive verber

De perfektive verber kaldes også aktionsverber og kendetegnes ved, at de at de implicerer et tilstandsskift – f.eks.: Han åbner vinduet (her beskriver det perfektive verbum handlingen, der bringer vinduet i en ny tilstand).

Eksempler på perfektive verber inkluderer: entrer, arriver, sortir, partier, quitter, rentrer, trouver, naître, atteindre, mourir m.fl.

Ved de perfektive verber kan man bruge présent i to sammenhænge:

a) Nær fortid

Når en fortidig situation kan sammenkædes med nutiden:

• Ma fille était malade la semaine passé. Elle sort de la maison aujourd’hui pour aller chez le médicin. = Min datter var syg i sidste uge. Hun går hjemmefra i dag for at gå til lægen.

• J’arrive au travail maintenant et je vais appeler le client dans 1 heure = Jeg ankommer på arbejde nu og jeg ringer til kunden om 1 time

Bemærk dog at man ofte bruger nutidsformen af verbet venir + de + infinitiv (dette gælder også perfektive verber):

• Je viens de parler avec elle = Jeg har lige talt med hende
• Il vient de me tromper = Han har lige været mig utro
• Elles viennent de chercher leurs enfants = De har lige hentet deres børn

b) Nær fremtid

Når man omtaler noget, der finder sted inden for en nær fremtid, kan man bruge présent:

• Attendez ici s’il vous plaît, Monsieur Hansen arrive dans un instant = Vent venligst her, Hr. Hansen kommer om et øjeblik
• Tu viens demain ? = Kommer du i morgen?

Her kan man dog også bruge nutidsformen af verbet aller + infinitiv:

• Qu’est-ce que tu vas faire demain ? Je vais manger avec mes amis = Hvad skal du lave i morgen? Jeg skal spise med mine venner
• Est-ce que vous allez venir ce soir ? Non, nous allons dormir = Kommer I i aften? Nej, vi skal sove
• Il va te chercher cet après-midi ? Oui, il va me chercher = Henter han dig i eftermiddag? Ja, han henter mig

OBS: De to konstruktioner for nær fortid (venir + de + infinitiv) og nær fremtid (aller + infinitiv) er meget effektive til nybegyndere, da de er lettere at lære og huske end de mange uregelmæssige bøjninger af verber i datid og fremtid!

Bemærk at fransk présent og dansk nutid er meget ens i anvendelse – det fremgår tydeligt at eksemplerne ovenfor!

Passé composé på fransk svarer til førnutid på dansk – men som nybegynder kan man med fordel bruge passé composé som datid. 

Baggrunden for denne anbefaling er, at det er væsentligt nemmere at konstruere passé composé, end at skulle huske på alle de uregelmæssige bøjninger i datidsformen imparfait (men når man er blevet mere øvet, bør man naturligvis bestræbe sig på at lære imparfait og andre datidsformer).

Sammensætning

Passé composé betyder “sammensat fortid”, hvilket passer meget godt med, at passé composé bogstaveligt talt er en sammensat tid. Den dannes vha. nutidsformen (præsens) af et af de to hjælpeverber être eller avoir + participe passé af hovedverbet – dvs.:

• être eller avoir i præsens + hovedverbets participe passé = passé composé

Dette er også illustreret i skemaerne nedenfor:

eller

Hovedverbernes endelser

I participe passé får hovedverberne deres endelser på baggrund af deres bøjning:

Når verber bøjes i passé composé erstattes deres infinitive endelser med endelserne i participe passé. Eksempler:

• arriver →  arrivé
• sortir →  sorti
• vendre →  vendu

Eksempler på passé composé

Être

I følgende eksempler er être hjælpeverbum:

• Je suis arrivé = Jeg er ankommet
• Tu es tombé amoureux = Du er blevet forelsket
• Il est noyé dans le lac = Han er druknet i søen
• Elle est sorti = Hun er gået ud
• Nous sommes convaincus = Vi er overbeviste
• Vous êtes parti(s) ? = Er I taget afsted?
• Ils sont vaporisés = De er fordampede
• Elles sont descendus de la falaise = De er gået ned af klinten

Bemærk at der er flertals-s på i tre af eksemplerne ovenfor (convaincus, finis og descendus), fordi der er tale om flere personer (Nous, Ils og Elles). Dette kan der i teorien også være i sætningen Vous êtes partis ?, afhængigt af om man adresserer sig dis til en enkeltperson (“De”) eller til flere personer:

• Vous êtes parti ? = Er De taget afsted? (en person)
• Vous êtes partis ? = Er de taget afsted? (flere personer)

Avoir

I følgende eksempler er avoir hjælpeverbum:

• J’ai trop mangé = Jeg har spist for meget
• Tu as couru une bonne distance = Du har løbet en god (lang) distance
• Il a sauté = Han har hoppet 
• Elle a regretté ses decisions = Hun har fortrudt sine beslutninger
• Nous avons convaincu les enfants = Vi har overbevist
• Vous avez trop bu = De har drukket for meget
• Ils ont terminés la tâche = De har afsluttet opgaven
• Elles ont enoyées les lettres = De har sendt brevene

Bemærk at der ikke er flertals-s i sætningen Nous avons convaincu les enfants – det ville der derimod have været, hvis sætningen havde været følgende: Nous les avons convaincus.

Undtagelser

I mange tilfælde svarer de franske hjælpeverber til de danske – men ikke altid:

• Ils ont disparues = De har forsvundet (direkte oversat)
• Ils ont disparues = De er forsvundet (korrekt oversat)

I eksemplet ovenfor bruges avoir på fransk (ont) og at være (er) på dansk og hjælpeverberne er dermed forskellige på de to sprog.

Être og avoir sammen

Être og avoir kan også bruges sammen til at konstruere passé composé:

• J’ai été la en avril = Jeg har været der i april
• J’ai été en prison jusqu’à maintenant = Jeg har været i fængsel indtil nu

I den første sætning ovenfor kunne man passende oversætte ai été til var i stedet for har været, da det giver bedre mening på dansk (jeg var der i april lyder mere korrekt end jeg har været der i april). Dette eksempel illustrerer meget fint, at man på fransk meget ofte kan bruge passé composé som erstatning for de lidt vanskeligere datidsbøjninger.

I den anden sætning ville det derimod være forkert at oversætte ai été til var, da sætningen så ville blive: Jeg var i fængsel indtil nu, hvilket er ukorrekt dansk.

Her kommer snart en beskrivelse af Imparfait.

Futur simple kaldes normalt blot futur og er den ene af de tre fremtidsformer i den franske grammatik (de to andre er futur passé og futur proche). 

Futur simple tilsvarer fremtid på dansk:

• Futur simple = Fremtid
• Futur passé = Førnutid
• Futur proche = Nær fremtid

Futur simple bruges til at beskrive handlinger, der forekommer i fremtiden set ud fra den talendes nutid.

Futur simple – en simpel tid

Ordet simple i futur simple indikerer, at denne form er den mest simple af de tre fremtidsformer. Mange vil også mene, at futur er den mest simple af alle de grammatiske tider på fransk, hvilket har to årsager:

1. futur simple har kun ét sæt endelser for alle verber
2. verberne beholder deres inifitive stamme i futur simple

Der er dog (som altid) nogle undtagelser fra regel nr. 2 og der findes derfor et fåtal af verber, hvor stammen ændres – men selv i disse tilfælde er det fortsat de samme endelser, der bruges. Eksempler herpå inkluderer:

• envoyer > j’enverrai
• déchoir > je décherrai
• faire > je ferai

Det er desuden værd at bemærke, at verbernes stammer i futur altid ender på r:

• appeler > appeller-
• aller > ir-
• avoir > aur-
• devoir > devr-

Bøjning

Endelserne er de samme i alle bøjninger af futur:

For at bøje verber i futur, skal man tage infitiven og tillægge en futur-endelse:

• infinitiv + futur-endelse = futur simple

Eksempler:

Som det også ses i det sidste skema ovenfor, skal man ved verber i 3. bøjning (hvor infinitiven ender på -re) fjerne e’et til sidst i infitiven -som i f.eks. vendre eller conduire.

Eksempler

Verberne i 1. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -er:

Verberne i 2. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -ir:

Verberne i 3. bøjning er dem, der ender i infitiven ender på -re:

Anvendelse af futur

På fransk anvender man futur på flere måder – herunder gennemgås de vigtigste:

1. Simpel anvendelse

Her er nogle eksempler på simpel anvendelse af futur på fransk:

• J’irai au travail plus tard = Jeg går på arbejde senere

• Elle finira ses devoirs demain = Hun færdiggør sine lektier i morgen

• La semaine prochaine, elles vendront les marchandises = I næste uge sælger de varerne

• Est-ce que tu pourras m’aider ? = Kan du hjælpe mig?

2. Si-klausuler

Futur kan også bruges i sætninger, hvor ordet si (“hvis”) indgår. Her bruges futur til at beskrive, hvad der vil ske, hvis noget fremtidigt går i opfyldelse:

Si on travaille à deux, on finira plus vite = Hvis vi to arbejder sammen, bliver vi hurtigere færdige

• Je viendrai si j’ai congé = jeg kommer, hvis jeg har fri

eller

• Si j’ai congé, je viendrai = hvis jeg har fri, kommer jeg

Bemærk at futur også kan bruges flere gange i sætningen, hvilket kan ændre betydningen en smule:

• Si je serai en congé, je viendrai = hvis jeg får fri, kommer jeg

3. Tidsledssætninger

I tidsledssætninger hvor ord såsom après que, aussitôt que, dès que, espérer que, lorsque, quand og une fois que indgår, bruger man gerne futur på fransk:

• Quand t’arriveras, nous boirons = Når du ankommer, drikker vi

• Je l’enverrai lorsque vous êtes la = Jeg sender den, når De er der

4. Fortællende sammenhænge

I fortællende sammenhænge (f.eks. i journalisme eller historie) kan futur bruges, selvom de pågældende begivenheder har fundet sted i fortiden:

• En 1980 le ministre quittera sa poste = I 1980 forlod ministeren sin post

• Dans la grande ville où il habitera, la vie sera gaie et chaque jour beaucoup d’étrangers arriveront = I den store by hvor han boede, var livet lykkeligt og hver dag ankom mange udlændinge

Som det fremgår af eksemplerne ovenfor, kan vi ikke oversætte futur i disse sammenhænge til fremtid på dansk, da vi på dansk konsekvent bruger datid om begivenheder i fortiden.

5. Forespørgsler

Futur kan også bruges til forespørgsler eller høflige ordrer, hvor den erstatter imperativen af verbet:

• Vous sortirez de la voiture, s’il vous plaît = Stig venligst ud af bilen

• Je vous prierai d’être prudent demain = Jeg beder Dem være forsigtig i morgen

• Vous fermerez la fenêtre, s’il vous plaît = Luk venligst vinduet

Imperativen i eksemplerne ovenfor havde været hhv. sortez og fermez.

Oversættelse til dansk

I mange tilfælde er det kun muligt at oversætte den franske futur med nutid (præsens) eller vil/skal/bliver + infinitiv til dansk.

Eksempler med nutid (præsens):

• Je serai la dans une heure = Jeg er der om en time
• Tu viendras demain ? = Kommer du i morgen?
• Il fermera la porte à 17h00 = Han lukker døren kl. 17h00

Eksempler med vil/skal/bliver + infinitiv:

• J’aurai 15 ans bientôt = Jeg bliver snart 15 år
• À Paris, nous flânerons au long des Champs-Elysées = I Paris vil vi slentre ned ad Champs-Elysées *
• Ils resteront dans un hôtel trois étoile = De skal bo på et trestjernet hotel

* Bemærk at ordet vil i denne sammehæng ikke udtrykker decideret vilje, men blot assisterer til oversættelsen af hovedverbet flânerons (slentre). Hvis man vil udtrykke vilje, skal man anvende vouloir (at ville) – f.eks. je veux avoir mes affaires = jeg vil have mine ting.

I fransk grammatik svarer tiden futur passé til førnutid på dansk. Nogle gange kaldes tiden også futur antérieur.

Futur passé bruges især til at beskrive: 

1. en fremtidig handling, der forekommer før en anden fremtidig handling
2. en handling, der afsluttes i fremtiden
3. antagelser eller formodninger

Futur passé er imidlertid kun én af de tre franske frremtidsformer; de to andre er futur simple og futur proche.

Sammensætning

Futur passé er en sammensat tid (ligesom f.eks. passé composé), der består af to dele: den fremtidige form af et hjælpeverbum + participe passé af hovedverbet. Sagt med andre ord:

• être eller avoir i futur + hovedverbets participe passé

Dette ses også i skemaerne herunder:

eller

Vær opmærksom på at valget mellem être og avoir afgøres af hovedverbet; dvs. hjælpeverbet skal passe til hovedverbet. Eksempler:

• “Je sera parti à midi”
  • Rigtigt: Jeg er taget afsted til middag
  • Forkert: jeg har taget afsted til middag

• “Je te prêterai ma voiture quand je l’aurai lavé”
  • Rigtigt: Jeg låner dig bilen, når jeg har vasket den
  • Forkert: Jeg låner dig bilen, når jeg er vasket den

Anvendelse

Futur passé anvendes hovedsagligt på tre måder:

1. For at beskrive fremtidig handling, der forekommer før en anden fremtidig handling (her anvendes futur passé sammen med futur simple):

• Quand je serai parti, ils fermeront l’usine = Når jeg er taget afsted, lukker de fabrikken

• Vous le ferez aussitôt qu’elle sera arrivée = De gør det så snart hun er ankommet

I sætningerne ovenfor står ordene fermeront og ferez i futur og er dermed de sidste fremtidige handlinger i deres respektive sætninger.

Bemærk at ovenstående anvendelse typisk forekommer i tidsledssætninger, hvor tidsledet indledes med et af følgende underordningsbindeord: aussitôt que, dès que, lorsque, quand, une fois que og après que.

2. For at beskrive en handling, der afsluttes i fremtiden (her anvendes futur passé alene): 

• Dans trois semaines, l’usine sera fermé = Om 3 uger er fabrikken lukket
• Je l’aurai terminé à 15h00 = Jeg har afsluttet det kl. 15.00

3. Til at udtrykke antagelser eller formodninger (her anvendes futur passé ofte sammen med præsens):

• J’ai perdu mes clés! T’es sûr? Je pense que tu l’auras oublié chez toi. = Jeg har glemt mine nøgler! Er du sikker? Jeg tror du har glemt dem derhjemme.

• Jerôme est malheureux ; il aura perdu = Jerôme er ulykkelig; han må have tabt

Der findes en fjerde anvendelse, som dog ikke bruges så ofte som de tre ovenfor; i historiske fortællinger hvor begivenheder i en persons liv kan beskrives med futur passé, selvom disse begivenheder for længst har fundet sted. På dansk vil man normalt oversætte disse med datid eller betingelsestid (conditionnel):

• L’esclave aura tué son maître = Slaven dræbte / ville dræbe sin herre

• Il aura écrit le livre en trois semaines = Han skrev / endte med at skrive bogen på tre uger

Som det fremgår af eksemplerne ovenfor, kan det være vanskeligt at oversætte disse former af futur passé direkte.

Passé simple er den ene af de tre franske datidsformer, der svarer til datid på dansk (de to andre er passé composé og imparfait). Forskellene på de tre datider uddybes grundigere til sidst i denne artikel.

Man bruger ikke passé simple i talesprog, men mere i skriftsprog (f.eks. historier og fortællinger) samt i meget formelle taler. Derfor kommer du sandsynligvis aldrig til at bruge passé simple i praksis, men det er alligevel nyttigt at kunne genkende den, når du støder på den.

Verbets endelser i passé simple

I passé simple erstattes verbets inifintive endelse med passé simples endelse. Der findes to sæt endelser i passé simple:

• ét sæt til regelmæssige verber i 1. bøjning (dvs. dem der ender på -er) og
• ét sæt til 2. og 3. bøjning (dvs. dem der ender på -ir og -re)

1. bøjning

Alle verber i 1. bøjning får disse endelser i passé simple:

2. og 3. bøjning

Alle verber i 2. og 3. bøjning får disse endelser i passé simple:

Uregelmæssige verber

Uregelmæssige verber ændrer deres stamme, når de bøjes i passé simple. De får nogenlunde de samme endelser som verberne i 2. og 3. bøjning.

Her er nogle eksempler på uregelmæssige verber i passé simple:

Uregelmæssige verber der ender på -ir

Uregelmæssige verber der ender på -re

For de uregelmæssige verber gælder desuden, at hovedparten af verberne der ender på -u i participe passé (den tid der bruges til at konstruere passé composé), bruger deres participe passé som stamme i passé simple. Her er nogle eksempler:

Forskellene på de 3 datider

Som nævnt i indledningen til denne artikel findes der tre datidsformer på fransk, der tilsammen tilsvarer den danske datid. De tre datider er:

• Imparfait
• Passé simple
• Passé composé

Imparfait

Imparfait angiver, at der er tale om en uafgrænset handling:

• Si je buvais moins, je serai un autre homme = Hvis du drak mindre, ville du være en anden mand

• Tu buvais tout le temps = Du drak hele tiden

• Il buvait seule, pour oublier le boulot = Han drak alene for at glemme arbejdet

Imparfait indikerer, at en fortidig handling er igangværende.

Passé simple og passé composé

Passé simple og passé composé angiver, at der er tale om en afgrænset handling:

• Je bus une troisième tasse, puis une quatrième = Jeg drak en tredje kop og derefter en fjerde (passé simple) 

• Je ne suis pas malheureux, mais quand j’ai bu, je pleure = Jeg er ikke ulykkelig, men når jeg har drukket, græder jeg (passé composé)

Passé simple og passé composé indikerer, at en fortidig handling er afsluttet.

Det bør desuden nævnes, at:

• Passé simple udelukkende bruges i pænt eller fortællende skriftsprog samt i meget formelle taler
• Passé composé både bruges i tale og skrift

Herudover skal man være opmærksom på, at man ikke kan veksle mellem de to tider i samme passage.

Her kommer snart en beskrivelse af Plus-que-parfait.

Her kommer snart en beskrivelse af Passé antérieur.

Nedenfor kan du se de forskellige bøjninger af avoir og i bunden af siden kan du læse om hvordan verbet anvendes og udtales korrekt.

Bøjning af avoir

Indicatif (indikativ)

Conditionnel (fortids fremtid)

Subjonctif (konjunktiv)

Impératif (imperativ)

Infinitif (infinitiv)

Participe

Om verbet avoir

Avoir er et uregelmæssigt fransk verbum, der samtidig er det ene af de to hjælpeverber (det andet er être). 

Hvis du vil lære fransk, er det meget vigtigt at du kan bøje avoir, da det er et af de mest anvendte verber i det franske sprog – både i kraft af dets meget centrale rolle i sproget, men også pga. dets funktion som hjælpeverbum.

Udtale af avoir

Avoir er ikke bare være svært at udtale korrekt; dets bøjninger giver ofte også anledning til en del forvirring, når man vil lære fransk. Eksempler inkluderer:

• a eller à: a er en bøjning (présent, 3. person, ental) af avoir, hvor à er en præposition, der bedst kan oversættes med til eller i. Eksempler: il a mangé = han har spist og je vais à la boulangerie = jeg går til bageren. Fordi de to ord ligner hinanden meget i skrift og udtale, kan de nemt forvirre nybegyndere.

• Il y a: Den lille sætningsdel il y a, betyder for det meste “der er“ eller “er der“. Sætningsdelen fremstår ved første øjekast mærkværdig for de fleste danskere, men den er meget anvendt på fransk og det er derfor hensigtsmæssigt at lære den. I daglig tale udtales den iya, men nybegyndere med skandinaviske modersmål bør indledningsvist bestræbe sig på at udtale alle bogstaverne (il-y-a) og kun gradvist overgå til den hurtigere iya-udtale.

• Il n’y a pas: Dette er den samme sætningsdel som ovenfor, hvor der blot er tilføjet en nægtelse (ne + pas), så sætningen får den modsatte betydning; “der er ikke”  eller “er der ikke”. Il n’y a pas udtales iyapa.

• Eu, eus, eut: Bøjningerne eu, (som er en del af participe passé) eus og eut (som er en del passé simple) udtales alle y, som i f.eks. tu (“du”). Det samme gælder eûmes, eûtes og eurent, der udtales hhv. y-m, y-t og y-r.

Sammentrækninger

Der er en del sammentrækninger forbundet med bøjningerne af avoir. Her er et par eksempler:

• Z-lyd: Når et ord slutter på s og støder op mod et ord, der starter med en vokal, skal s’et stemmes med en z-lyd. I forhold til avoir gør dette sig gældende i følgende tilfælde: nous avons, vous avez, ils ont og elles ont.

• Ils/elles ont: Som nævnt ovenfor skal s’et stemmes mellem ils/elles og ont, så man udtaler en z-lyd. Undlader man at gøre dette, siger man i stedet ils/elles sont (med en s-lyd) hvilket er en bøgning af être! Dette er en meget almindelig begynderfejl.

• Tu as: Tu as betyder “du har” eller “har du” og sammentrækkes til t’a, og udtales derfor ta. Der er dog intet forkert i at udtale ordene seperat (ty a) og man hører ind i mellem denne udtale i de frankofone lande. 

• Tu n’as pas: Dette er den samme sætningsdel som ovenfor, hvor der blot er tilføjet en nægtelse (ne + pas), så sætningen får den omvendte betydning; “du har ikke” eller “har du ikke”. Denne sætningsdel kan både udtales ta pa (t’as pas) og ty na pa (tu n’as pas).

Herunder kan du se de forskellige bøjninger af être og nederst på siden kan du læse om korrekt anvendelse og udtale af verbet.

Bøjning af être

Indicatif (indikativ)

Conditionnel (fortids fremtid)

Subjonctif (konjunktiv)

Impératif (imperativ)

Infinitif (infinitiv)

Participe

Om ordet être

Être er et uregelmæssigt fransk verbum og samtidig det ene af de to franske hjælpeverber (det andet er avoir).

Når man skal lære fransk, er être et af de vigtigste verber at kunne, da det bruges i mange forskellige sammenhænge – dels pga. ordets centrale rolle i sproget og dels pga. dets funktion som hjælpeverbum.

Det er værd at bemærke, at être både kan bruges som verbum og substantiv. Det er især i filosofiske sammenhænge, at être anvendes som substantiv, hvor det f.eks. anvendes til at beskrive eksistens (f.eks. le fait d’être), substans (f.eks. ce qui est réellement), tankemæssig væren (f.eks. être de raison) o.lign.

Praktiske råd

For mange danskere er det lettere at lære og anvende bestemte former af être end andre. Helt konkret er det typisk nemmest at lære følgende former i indikativ:

• Présent (nutid)
• Passé composé (førnutid)
• Futur proche (nær fremtid)

Hvis man lærer ovenstående grammatiske tider, kan man udtrykke sig i alle de vigtigste tider (selvom passé composé er førnutid, kan man i praksis bruge den som datid – det samme gælder futur proche, der egentlig er førnutid, men i realiteten kan bruges som fremtid).

Tiderne présent og passé composé ses i skemaerne ovenfor, mens futur proche ses her:

Futur proche

• je vais être
• tu vas être
• il va être
• nous allons être
• vous allez être
• ils vont être

For god ordens skyld bør det også nævnes, at der i conditionnel findes en alternativ form for passé, som ses her:

Passé – forme alternative

• j’eusse été
• tu eusses été
• il eût été
• nous eussions été
• vous eussiez été
• ils eussent été

Udtale af être

Selve ordet être udtales med en æ-lyd: ætre. Herudover skal man være opmærksom på, at der findes to typer sammentrækninger, som berører nogle bøjninger af être:

Uofficielle sammentrækninger

Selvom ordet “uofficielle sammentrækninger” ikke er den korrekte betegnelse for dette sprogfænomen, bruger vi den alligevel for forståelsens skyld. De uofficielle sammentrækninger findes på næsten alle sprog og forekommer, når vi sammentrækker ord af “dovenskab” – dvs. når det er nemmere at udtale to ord i ét.

På fransk og i forbindelse med être gælder det især ordene:

• Je suis
• Tu es

Ordene je suis trækkes ofte sammen i daglig tale og udtales derfor chyi. I praksis siger man derfor chyi danois og ikke je suis danois. 

På samme måde udtales tu es normalt ikke som seperate ord, men i stedet som ét ord: t’es (det kan også skrives sådan).

Bemærk at disse regler i princippet frafalder, når der anvendes nægelser som f.eks. i sætningen: je ne suis pas danois (her udtaler man je, ne og suis som seperate ord). I praksis vil mange dog udelade ordet ne og i stedet blot sige: je suis pas danois (udtalt: chyi pas danois), selvom dette ikke er grammatisk korrekt.

Det er vigtigt at være opmærksom på disse sammentrækninger, da man – som begynder – herved lettere forstår, hvad der bliver sagt på fransk. Når man mestrer sammentrækningerne, frafalder en del af den “begynder-accent”, som vi alle har, når vi lærer fransk.

Officielle sammentrækninger

Den følgende type sammentrækninger hedder ikke “officielle sammentrækninger” officielt, men vi har – ligesom ovenfor – valgt at bruge denne betegnelse for forståelsens skyld. De officielle sammentrækninger forekommer ved sammenstød mellem konsonanter og vokaler mellem visse ord. I forhold til être gør dette sig f.eks. gældende i følgeende tilfælde:

• Je suis allemand = her skal s’et mellem suis og allemand udtales med en let stemt z-lyd (je suis-allemand)

• Ils sont allemandes = her skal t’et mellem sont og allemandes udtales (il sont-allemandes)

Bemærk at s’et i sætningen ils sont la ikke skal stemmes, da der ikke er tale om sammentrækning. Vær også opmærksom på at der som nævnt ikke altid sammentrækkes; i sætningen nous sommes à l’école skal s’et mellem sommes og à f.eks. ikke sammentrækkes.